Naturen giver ro og plads til fordybelse og tanker. En af mine nye vaner omhandler derfor, at komme ud i vores smukke natur.
Gåtur ved Furesøen

For at kunne få det bedre, har jeg været nødt til at arbejde meget med mig selv. En stor del af dette, har været – og er fortsat – arbejdet med at tillægge mig nye bedre vaner.

Da min sygemelding netop var blevet en realitet, lå jeg på sofaen hele dage. Jeg kunne have mange dage i træk, hvor jeg ikke kom uden for en dør. Jeg magtede ikke andet end at sove, slappe af og græde. Mange af mine vaner skulle jeg få ændret – men hvilke og hvordan?

Stor beslutning efter første møde med psykiateren

Første møde med psykiateren var en nedslående oplevelse. Jeg havde en forventning om, at hun ville komme frem til at jeg var stresset. At hun kunne give mig nogle konkrete værktøjer til at komme ud af min tilstand, og at jeg så kunne komme tilbage på arbejde lige om lidt.

Hun tog en masse tests og stillede mig en masse dybdegående spørgsmål. Resultatet blev stressudløst svær depression og angst – læs mere om dette her. Jeg kunne på ingen måde kapere, at få disse diagnoser smækket i hovedet. Da jeg kom hjem, ringede jeg hulkende til min chef. Jeg havde lovet at ringe til ham, for at fortælle, hvordan det gik hos psykiateren. Det er noget af det sværeste jeg længe har prøvet.

Psykiaterens første råd var, at jeg skulle have medicin for min depression. Jeg afviste straks dette på første samtale. Jeg har altid været meget bange for at bruge medicin. Hun fortalte, at der skal medicin til, når der er tale om en svær depression. Jeg ville kunne arbejde nok så meget med mig selv, men jeg ville aldrig kunne komme helt oven på uden medicinen. Hun mente godt at jeg kunne få det bedre, men jeg ville ikke kunne lægge den helt på hylden. Vi aftalte, at jeg skulle overveje min beslutning frem til vores næste samtale.

Research, for at kunne trappe den svære beslutning

Mellem første og anden samtale med psykiateren, brugte jeg tiden på at høste erfaringer fra andre i min omgangskreds. Andre der har været igennem nogenlunde det samme. Fælles for, næsten, alle jeg talte med, var at de klart ville anbefale medicinen. For de fleste havde medicinen været deres vej ud af depression.

Det var med tårerne trillende ned af kinderne og en bævende stemme, at jeg fortalte psykiateren min beslutning. Jeg valgte medicinen til. Der skulle bare ske et eller andet nu, og jeg ville ud af min triste tilstand med det samme. Var meget desperat på dette tidspunkt, og jeg ville bare gerne af med mine svære følelser, tanker og de dårlige vaner der havde været med til at ødelægge mig.

Resultatet af min beslutning

Efter langsom optrapning fra 25 mg., 50 mg., 75 mg. til 100 mg dagligt., var jeg nu på den dosis, psykiateren vurderede, jeg skulle være på.

Jeg begyndte, efter små 8 uger, at kunne mærke en lille forskel. Dog skulle der kun et lille bump på vejen til, at jeg fik det helt lige så skidt igen. Psykiateren satte straks min dosis op til 150 mg. Denne øgning gjorde ondt i mig, og jeg tog det som et nederlag. Efterfølgende kan jeg dog se, at det har hjulpet bedre på humøret, end jeg oplevede med de 100 mg.

Der er nu gået knapt et halvt år med pillerne, og jeg har affundet mig med at det er situationen for mig lige nu. Tror ikke jeg havde affundet mig med medicinen, hvis ikke jeg følte mig tryg ved psykiateren.

Medicinen er blevettil en af mine faste vaner om morgenen, sammen med et stort koldt glas vand.

Nyt år – tid til bedring og nye vaner

Ved nytårsskiftet fra 2018 til 2019, besluttede jeg mig for, at nu skulle der mere fart på bedringen. Jeg ville systematisere, og intensivere, de ting jeg gjorde i min hverdag, som gav mig følelsen af, at der var bedring på vej.

For at ændre mine vaner, har jeg altid haft behov for, at skrive de nye tiltag ned. Skriver jeg ikke ned, glemmer jeg hurtigt, at bevare det fokus der skal til. For mig, skal der stor fokus til, for at jeg kan lykkes med at ændre min dårlige vaner.

Derfor brugte jeg en formue på en lækker “Bulletjournal”, fantastiske tuscher og andre lækre skriveredskaber. Jeg bruger disse remedier hver dag, for at bevare fokus bedst muligt. Jeg laver et blogindlæg om dette på et senere tidspunkt.

Hvilke to vaner har jeg fået oparbejdet i min hverdag?

Længe har jeg haft meget svært ved at mærke mig selv. Hele mit liv, har jeg været mere optaget af, at gøre alle andre glade. Har altid gjort, hvad alle andre gerne vil, og ikke tænkt på, hvad jeg selv kunne have lyst til.

Denne dårlige vane skal derfor ændres. Jeg har stadig svært ved at sige fra, men nedenstående vane virker for mig. Med dette værktøj, får jeg fokus på, at gøre ting fordi “Jeg har lyst”, og jeg begynder at kunne mærke mig selv bedre.

Min 1. vane – Hvad har jeg lyst til?

Hver dag skriver jeg to lystbetonede aktiviteter ned, for at synliggøre, over for mig selv, og depressionen, at jeg gør noget,
FORDI jeg har LYST

Psykiateren har fortalt mig, hvor vigtigt det er, at jeg hver dag gør ting som JEG har LYST til. Dette spiller en meget stor rolle, når der arbejdes med depression.

Som beskrevet ovenfor, har jeg altid haft et ekstremt svært ved at mærke min lyst. Jeg har altid været en pleaser, som gør alt for at behage andre og gøre mine relationer glade og tilfredse. Det tog mig længe at lære, at selvom jeg tog en dag på sofaen, var det helt ok – så længe jeg lå dér, fordi jeg havde LYST. Jeg følte jeg skulle foretage mig noget aktivt, for at gøre noget af lyst.

Lystbetonede aktiviteter

I januar gik det for alvor op for mig, at jeg ikke behøver udrette de helt store ting, for at kunne sige til mig selv, at det er på baggrund af lyst. Det kan også være de helt små ting jeg gør i hverdagen.

Derfor begyndte jeg at skrive to ting ned dagligt – i min bulletjournal – som jeg havde gjort, fordi jeg havde lysten til det. På denne måde har jeg fået synliggjort, at jeg rent faktisk gør noget HVER dag, som jeg helt inderst inde har haft lyst til. Nu kan jeg, til hver samtale med psykiateren, svare ja til hendes spørgsmål “Får du gjort noget af lyst hver dag?” Dette kunne jeg ikke svare ja til ved de første mange samtaler.

Min bulletjournal er blevet et vigtigt redskab for mig, når jeg arbejder med at ændre mine vaner.

Jeg mangler stadig at lære at sige fra. Mærke efter, når jeg bliver bedt om noget – eller inviteret til noget – om jeg har lyst og, ikke mindst, overskud hertil. Jeg får stadig sagt ja til alt for mange ting, som jeg egentlig ikke har lysten eller overskuddet til. Jeg arbejder fortsat med dette, og er sikker på, at jeg nok skal lære det – i mit eget tempo. Denne er en af de vaner jeg skal arbejde meget koncentreret med.

Hvordan siger du fra, uden at såre dem du siger fra overfor?

Huleboeren må ud i den friske luft

Som jeg har skrevet øverst i dette indlæg, har det ikke været usædvanligt, at der gik mange dage i træk, hvor jeg ikke kom uden for min dør. Jeg begravede mig i tanker og svære følelser på sofaen, og kort efter min sygemelding, blev dette en del af mine dårlige vaner.

Psykiateren var heldigvis efter mig, og fortalte at jeg skulle ud i de lyse timer hver dag. Jeg lovede hende, at det skulle jeg nok, men hun kunne jo ikke tjekke, at jeg overholdt mit løfte.

Min 2. vane – Venner med naturen

Hver søndag sætter jeg mål for, hvor mange skridt jeg vil gå dagligt i den kommende uge, og skriver dette ned i hånden

Som beskrevet tidligere i dette indlæg, har jeg ofte haft flere dage i træk, hvor jeg ikke har været uden for min dør – overhovedet. Dette har min 2. vane hjulpet mig med at få rettet op på – de fleste dag i hvert fald.

Kigger fast i min bulletjournal, som en god vane, hver søndag. Jeg kigger tilbage på sidste uge, og planlægger min kommende uge. Som en del af planlægningen for næste uge, sætter jeg konkrete mål for, hvor mange skridt jeg vil gå hver dag.

Sådan kan naturen bruges

Da vi er flyttet fra Lyngby til Farum i november 2018, har det været en god anledning for mig, til at lære min nye by bedre at kende. Jeg har fundet vanvittigt mange smukke steder – nærmest lige uden for vores hoveddør. Her er den smukkeste natur, hvor al larm fra biler og den hektiske hverdag er lukket helt ude og langt væk.

Når alt støjen er væk, og jeg kun har natur og dyrelyde omkring mig, er der virkelig plads til mange tanker. Dette kan både være godt og skidt. Det gik hurtigt op for mig, at mange af mine stille tanker drejede sig om frygt, negativitet og tristhed. Denne adfærd skulle vendes, og jeg gik i tænkeboks for at finde ud af – HVORDAN?

Hvordan vendes eller stoppes de negative tanker?

Jeg fandt ud af, at hvis jeg – sammen med mine mål for antal skridt – skrev et ugentligt mantra ned, kunne jeg bruge dette, når jeg blev opmærksom på de negative tanker. Efterhånden er jeg blevet bedre og bedre til, ikke at bruge mine dyrebare tanker på negativitet, når jeg bevæger mig rundt i den fantastiske natur. Dette giver mig en dejlig indre ro.

Gode vaner, får jeg nemmest ændret, hvis jeg har et mål, som støtter op om vanen. Det hjalp for mig at skrive mål for antalt skridt ned, for at komme ud i naturen hver dag.

Samtidig har jeg på mine gåture, fokuseret på naturen omkring mig. Kigget rundt og observeret lyde, dufte og været nærværende med naturen, for ikke at bruge mine ture på dumme og negative tanker. Dette kommer der et blogindlæg om på et senere tidspunkt, med nogle af mine andre nye vaner.

Hvad gør du, for at ændre dine vaner til det bedre, for at få mere glæde og ro i hverdagen?